27. maj 2012

Ikke så fedt!

Svenske forskere har åbenbart fundet ud af, at mennesker, der som midaldrende bliver overvægtige, mister flere af deres åndsevner, end folk der holder sig indenfor et rimeligt bmi, Måske skulle man tage og løbe en tur ude i det virkelige liv? Det her med de sorte fødder forbrænder i hvert fald ikke megen energi.

Jeg kom i øvrigt løbende ovre fra Jessica Mitfords side, og når jeg er færdig her, kunne det være, at jeg skulle besøge Rubjerg Knude Fyr.

Fusser /></a></p>
	</div>
	
	</div>


<h4>25. december 2008</h4><div class=

Autoritet

Jeg gik rundt og troede, at jeg kendte betydningen af ordet “autoritet”. Men nu er jeg altså stødt på en betydning af ordet, som jeg ikke før har været bevidst om, og som nok ikke står i nogen ordbog endnu.

Når man blogger, kan man tilmelde sig en blogdatabase, der hedder Technorati. I Technorati udstyres ens blog med et tal for dens “autoritet”. Nu har jeg så fundet ud af, hvad det betyder. Hvis en blog har autoritet 1, betyder det, at en, siger og skriver 1, blog linker til den. Hvis den har autoritet 2, er der to blogs, der linker til den.

Nå, men nu kommer vi til formålet med dette indlæg: Jeg har startet endnu en ny blog, og den har ingen autoritet, den stakkel, så dette indlæg skulle gerne give den det. Bloggen “hedder” NoNameYet.dk, den ligger på domænet af samme navn, som jeg anskaffede for snart længe siden, bare fordi jeg kunne, og iøvrigt hidtil ikke har haft nogle gode idéer til, hvad jeg kunne bruge det til.

8. december 2008

At tjene penge på reklamer

Nu har jeg i et stykke tid eksperimenteret med at tjene penge på internettet gennem at placere reklamer på nogle sites. Jeg kunne godt tænke mig at nedfælde et par ord eller tre, om hvordan det indtil videre er gået. Jeg vil ikke beskyldes for forsøg på at skaffe kunstig traffik til de berørte sites, derfor foregår “nedfældningen” her på Pcircus, hvor der jo ikke er en eneste lille reklame.

Først skal jeg lige fortælle, at jeg for snart mange år siden også lavede et forsøg med reklamer. Det var Google Adsense, men dengang havde jeg så få besøgende, at det ikke rigtig blev til noget. Derfor valgte jeg at fjerne annoncerne igen. Hvis de ikke kunne tjene til føden, var der ligesom ikke rigtig nogen grund til at have dem, vel?

Senere er jeg så kommet ind på, at det kunne være ret smart, hvis man kunne få sine websider til at tjene lidt ind. Måske ikke ligefrem til en pensionsordning, men så i hvertfald til udgifterne til dk-hostmaster og til webhotellet. Så jeg besluttede mig til at forsøge med reklamer igen.

Den måde, jeg forsøgte på, var nok ikke den smarteste. Jeg registrerede et helt nyt domæne og startede en blog der. Jeg ville skrive om forbrug og forbrugsmønstre hos et efter min mening forsømt segment, nemlig mit eget. De gråhårede, der selv med den bedste vilje ikke længere kan kaldes midaldrende. Det var for det første ikke smart at starte eksperimenterne på et nyt og derfor ukendt domæne. Ingen læsere, ingen klik. Det var for det andet ikke et smart segment at vælge. Hvis man skal tjene mange penge, skal man skrive for et segment med en dyr og eksklusiv smag, tilhørende vaner og tegnebog.

Hmnn. Det var altså den drøm. Jeg kan nok skaffe lidt mere trafik til bemeldte site, det går faktisk støt og fint i vejret, som det jo vil gøre, hvis man blogger om aktuelle emner på en måde, som folk gider læse. Det bliver nok ikke et tilløbsstykke af de helt store på noget tidspunkt, men mindre kan også gøre det. Næh, det er problem to, der er det værste. For mit segment har nu engang hverken dyre, eksklusive vaner eller tilhørende tegnebøger, og det er vel mere end naivt at regne med at kunne tjene penge på andre folks sparsommelighed?

Nå, men bemeldte site fik et par Google annoncer på, og det skete der ved den søde grød ikke ret meget ved. I løbet af næsten tre måneder blev der klikket en enkelt gang, og det har sikkert været en fejl. Så der måtte altså ske noget mere. Ergo meldte jeg mig til et såkaldt affiliate-program. Altså sådan et foretagende, hvor man søger om at måtte bringe annoncer for diverse foretagender. De penge, man formodes at kunne tjene på dette kommer dels fra klik, dels på procenter af evt. salg. Der har man jo ikke skyggen af en chance for at se, om man bliver snydt, så vandet driver. Nå, det er altsammen et eksperiment.

I mellemtiden havde jeg været inde og studere mine besøgsstatistikker på nogle andre sites og fundet ud af, at et enkelt af dem faktisk var ret velbesøgt. Jeg bed så hovedet af al skam og smækkede Googleannoncer på der. Af min Googlekonto fremgår nu, at der faktisk dagligt klikkes på et eller andet. Hvis jeg overhovedet kommer til at tjene penge på internettet, er det nok her, resultaterne skal findes. Jeg skal lige understrege, at jeg til dato ikke har modtage så meget som en øre, og jeg agter da heller ikke holde vejret, til det sker. Det virker lidt for nemt på en måde. Og dog har jeg i sin tid lagt rigtig mange timer i netop det site, der er velbesøgt. Det er vel ikke på sin plads med en hel masse protestantisk skyldfølelse over evt. at tjene lidt på det efter at have stillet det gratis til rådighed i mange år.

Endelig har jeg søgt Amazon.co.uk om at være del af deres affiliate program. Jeg har nemlig også et meget litterært website, som fint ville egne sig til at have en lille boghandel på sidste side.

Det, man nok skulle gøre, ville være at sætte de forskellige planer i værk og så glemme alt om dem. Ikke regne med, at de overhovedet ville give noget. Så kunne man jo ikke undgå at blive behageligt overrasket over det, hvis der en dag trillede lidt håndører ind.

27. november 2008

Metaformix

Nu kan jeg ikke give nogen detaljer om, hvordan disse tanker er opstået i min hjerne, men det står enhver frit for at forestille sig, hvor inspirationen til slige brain-waves kan komme fra.

Man taler i visse sammenhænge, som jeg altså ikke kommer nærmere ind på, om, at folk går i små sko. Udtrykket betyder vel nærmest, at man er lidt for nøjeregnende, med lidt prokuratormentalitet. Et relativt neutralt eksempel på en sådan person, kunne være ham, der ved restaurantbesøg insisterer på, at folk skal betale for præcis det, de har bestilt, og som ikke vil være med til at dele regningen lige over. Vi kender nok alle typen. Den samme mentalitet, også nogle gange kaldet usædelig omgang med insekter, eller flueknepperi om man vil, kan man genfinde i flere andre af livets forhold, men det var jo her, jeg ikke skulle komme med eksempler.

I andre situationer taler man om, at folk er langt fremme i skoene. Det kan have lidt forskellige betydninger, men grundbetydningen er vel en vis iver. Man er ivrig efter fremskridt og udvikling, hvilket må være positivt. En lidt mere negativ betydning kan være, at man er mere geschäftig end godt er, men lad os nu bare holde os til den første betydning.

Hvis man nu tager den første person igen, ham eller hende med det klejne fodtøj. Hvad så, hvis vedkommende er en anelse bagstræberisk og i hvert fald ikke med på noderne eller de store linjer? Har vi så ikke en situation, hvor en person går i for små sko og samtidig har rigelig plads foran tæerne? Eller det er måske at tage metaforen for langt?

Jeg vil for resten hellere have noget Matadormix.

22. november 2008

The White Album, The White Concert

En af min ungdoms undladelsessynder var, at jeg ikke gad følge med i den populære musik, ej heller i rockmusikken. Jeg var meget mere til klassisk og folkemusik. Så her i aften sidder jeg og stener ud foran fjerneren og hører “The White Concert”, en fejring af 40-års jubilæet for Beatles’ White Album; et album jeg altså gik glip af i første omgang.

Det sjove er altså, at selvom jeg ikke kendte alle disse numre på forhånd, nogle få af dem har jeg vel hørt, så kan jeg godt anerkende kvaliteten af dem nu. Da jeg var ung, syntes jeg helt ærligt, at den slags musik blot var larm. Der var nogle få Beatlessange, jeg kunne goutere, det var balladerne og de mere popagtige numre, jeg syntes, lige kunne gå an. Nu kan jeg altså nærmest lide det hele.

Måske er det sådan, at nogle menneskers ører modnes langsomt?

3. november 2008

Det bedste circus nu for tiden

Det er jo nok det amerikanske præsidentvalg. Og det er nu på tirsdag, så hvad skal vi dog finde på at snakke om, når det er overstået? Ja, det kan jo godt være, at der går en fjorten dages tid eller mere, inden man finder ud af, hvem der er blevet valgt. Så lang tid tog det vist for Bush’s folk at få valgresultatet manipuleret sådan, at Bush blev præsident.

Man skal jo nemlig ikke begå den fejl at tro, at bare fordi en kandidat har fået flest stemmer, så er det også ham, der har vundet. Det skulle jo ellers være tilfældet i et demokrati, men sådan er det altså ikke altid.

Jeg får bestemt et indtryk af, at det at have de bedste advokater er helt centralt i den amerkanske “demokrati”. Disse advokater lader til at kappes om at få modpartens vælgere og stemmer kendt ugyldige. For ikke at snakke om, at man forsøger at bilde vælgere ind, at det er nok, at de har stemt ved primærvalgene, og at der faktisk findes vælgere, som lader sig bilde den slags ind. Det vidner om, synes jeg, at et demokratisk sindelag slet ikke er fremherskende.

Men det skal da blive interessant at se, hvad de finder frem til, derovre. Så har man vist ikke sagt for meget. En kinesisk forbandelse lyder: Måtte du leve i interessante tider!

Vi lever så vist i interessante tider.

26. oktober 2008

Forbrugerstof, “With a twist”

En side, der beskæftiger sig med forbrug, livsstil og vaner på en lidt anden måde. Man er jo vant til at se sider, der fortæller, hvor man køber de smarteste cowboybukser i str. 36 til en pris ikke under 2000 kr. Men se, hvis man nu er nærmere 3×18 end 18 år gammel, kunne det godt være, at man var mere interesseret i, hvor man kunne købe rimeligt udseende cowboybukser i str. 50 til en pris under 200 kr. Dette kan man forhåbentligt snart på aargang54.dk. Det er, hvad man kan kalde frigørende snarere end trendsættende forbrugerjournalistik. Det må være et sandt helvede, hvis man ikke tror, man har nogen værdi som menneske, med mindre ens “outfit” står i noget, der nærmer sig en månedsløn. Det er ikke kun noget for fattigrøve, det kunne godt gå hen og blive noget af en principsag.

14. september 2008

Film

I min “høje” alderdom er jeg efterhånden blevet så blasert, at jeg næsten ikke gider se film. De fleste film formår ikke at fange min opmærksomhed længe nok til, at jeg gider se dem færdig. Når der så i løbet af kort tid faktisk har været 3 film i fjernsynet, som jeg virkelig har nydt, er der vel grund til at bemærke det:

  • The hours. Den vandt adskillige Oscars, og der er vel almindelig enighed om, at det er en god film. Nu er det, at en film har fået en Oscar eller to, bestemt ingen garanti for, at undertegnede bryder sig om den, så det! Det er en interessant historie, og de forskellige planer og tider er klippet sammen på elegant vis. Plus, hvilket aldrig er at foragte, der er en del virkelig fine skuespilpræstationer i den. Medvirkende bl.a. Nicole Kidman, Meryl Streep.
  • Royal Tenenbaum. Det er en “skæv” film med en masse sort humor. Den minder mig både om John Irving og gamle anekdoter fra et jødisk univers. Sort humor, ironi, sortsyn men med en holdning til det. Medvirkende bl.a. Angelica Huston, Gene Hackman, Adam Sandler.
  • Behind the red door. Måske nok noget af en chick-flick, men fine skuespilpræstationer. Roller, der udfoldes og udvikles i løbet af filmen på en særdeles troværdig og rørende måde. Medvirkende bl.a. Kyra Sedgwick, Kiefer Sutherland, Stockard Channing.

6. juni 2006

Øv, øv, øv!

Efter lang tids betænkelighed og megen “shoppen around” havde jeg endelig fået mig taget sammen til at få købt et ordentligt digitalkamera. Men nu, efter kun få dages brug, er det gået i stykker! Kontakten virker simpelthen ikke. Der er selvfølgelig garanti på dyret, og den skal blive udnyttet lige med det allerførste, men alligevel! Det tager glansen af sankte Gertrud på en måde. Skal man så bare gå og vente på, at kamera nr. 2 også går i stykker, eller er det en enkeltstående foreteelse?

Mit første digitalkamera, som jeg købte for adskillige år siden, virker stadig upåklageligt. Hvorfor så overhovedet købe nyt? Jo, det første kamera har kun 1.3 megapixel, og det er lige lidt nok, hvis man vil udskrive billederne.

12. juli 2005

Der er andre blogs!

På HennyS har jeg ikke adgang til MySql, men jeg har alligevel ønsket at have en blog der. Jeg har prøvet forskellige ting: En overgang hentede den faktisk et feed fra disse sider, men det blev jeg træt af. Så prøvede jeg at vedligeholde en blog ved at skrive videre på en tekstfil, men det blev sjældent til noget. Det er åbenbart for besværligt at:

  • åbne en tekstfil
  • skrive et nyt indlæg
  • formattere det med htmlkode
  • gemme det
  • uploade det til serven

Tilfældigvis fandt jeg så et blogscript, der ikke bruger database, men blot nogle tekstfiler. Det har jeg nu implementeret på HennyS Weblog. En weblog på under 60 kb. Det er ganske imponerende! Der er selvfølgelig nogle ting, den ikke har og ikke kan, men alligevel!

Næste side »