En af min ungdoms undladelsessynder var, at jeg ikke gad følge med i den populære musik, ej heller i rockmusikken. Jeg var meget mere til klassisk og folkemusik. Så her i aften sidder jeg og stener ud foran fjerneren og hører “The White Concert”, en fejring af 40-års jubilæet for Beatles’ White Album; et album jeg altså gik glip af i første omgang.
Det sjove er altså, at selvom jeg ikke kendte alle disse numre på forhånd, nogle få af dem har jeg vel hørt, så kan jeg godt anerkende kvaliteten af dem nu. Da jeg var ung, syntes jeg helt ærligt, at den slags musik blot var larm. Der var nogle få Beatlessange, jeg kunne goutere, det var balladerne og de mere popagtige numre, jeg syntes, lige kunne gå an. Nu kan jeg altså nærmest lide det hele.
Måske er det sådan, at nogle menneskers ører modnes langsomt?
Det er jo nok det amerikanske præsidentvalg. Og det er nu på tirsdag, så hvad skal vi dog finde på at snakke om, når det er overstået? Ja, det kan jo godt være, at der går en fjorten dages tid eller mere, inden man finder ud af, hvem der er blevet valgt. Så lang tid tog det vist for Bush’s folk at få valgresultatet manipuleret sådan, at Bush blev præsident.
Man skal jo nemlig ikke begå den fejl at tro, at bare fordi en kandidat har fået flest stemmer, så er det også ham, der har vundet. Det skulle jo ellers være tilfældet i et demokrati, men sådan er det altså ikke altid.
Jeg får bestemt et indtryk af, at det at have de bedste advokater er helt centralt i den amerkanske “demokrati”. Disse advokater lader til at kappes om at få modpartens vælgere og stemmer kendt ugyldige. For ikke at snakke om, at man forsøger at bilde vælgere ind, at det er nok, at de har stemt ved primærvalgene, og at der faktisk findes vælgere, som lader sig bilde den slags ind. Det vidner om, synes jeg, at et demokratisk sindelag slet ikke er fremherskende.
Men det skal da blive interessant at se, hvad de finder frem til, derovre. Så har man vist ikke sagt for meget. En kinesisk forbandelse lyder: Måtte du leve i interessante tider!
Vi lever så vist i interessante tider.
En side, der beskæftiger sig med forbrug, livsstil og vaner på en lidt anden måde. Man er jo vant til at se sider, der fortæller, hvor man køber de smarteste cowboybukser i str. 36 til en pris ikke under 2000 kr. Men se, hvis man nu er nærmere 3×18 end 18 år gammel, kunne det godt være, at man var mere interesseret i, hvor man kunne købe rimeligt udseende cowboybukser i str. 50 til en pris under 200 kr. Dette kan man forhåbentligt snart på aargang54.dk. Det er, hvad man kan kalde frigørende snarere end trendsættende forbrugerjournalistik. Det må være et sandt helvede, hvis man ikke tror, man har nogen værdi som menneske, med mindre ens “outfit” står i noget, der nærmer sig en månedsløn. Det er ikke kun noget for fattigrøve, det kunne godt gå hen og blive noget af en principsag.